Online event

Akademisk Karrieremesse

Tilmeld dig Odense Kommunes og Syddansk Universitets karrieremesse og find din kommende arbejdsgiver.

15 October 10:00 - 12:00 CEST

Add to calendar


Mød din nye arbejdsgiver
Er du akademiker? Og søger du job?
Deltag i Akademisk Karrieremesse og mød attraktive virksomheder, som søger akademiske medarbejdere til at skabe udvikling og vækst.

Akademisk Karrieremesse finder sted fredag d. 15. oktober 2021 fra kl. 10.00 - 12.00.

Der vil være mulighed for tjek-ind og dialog med virksomhedskonsulenter fra kl. 09.00 - 10.00.
Det foregår via Zoom, og du kan tilgå denne del her.

Til tjek-ind kan du få sparring på, hvordan du bedst præsenterer dig selv og formidler dine kompetencer og værdier over for virksomhederne. Du kan ligeledes snakke med virksomhedskonsulenterne om, hvordan du bedst bruger og skaber et netværk, som giver værdi for din jobsøgning - både under messen og generelt.

Karrieremessen er en oplagt mulighed for dig, der ønsker:

  • Dialog med virksomheder, der har konkrete jobopslag og søger akademiske medarbejdere
  • At afdække muligheder for fuldtidsjob, projektstillinger og studiejob
  • At udvide dit professionelle netværk til gavn for din jobsøgning
  • En indledende snak med virksomheder om ansættelse med tilskud (løntilskud og virksomhedspraktik)

Tilmelding
Karrieremessen foregår her på Graduateland, og for at tilmelde dig messen opretter du en profil under "Opret profil" i øverste højre hjørne og udfylder derefter din profil.

OBS: Hvis du er deltager, vælger du "opret bruger" under "Opret profil". Hvis du er virksomhed, vælger du "opret recruiter" under "Opret profil".

Hvis du allerede har en konto, logger du dig ind under "Log ind".

For at få mest muligt ud af messen er det vigtigt, at du udfylder hele din profil. På den måde opnår du et bedre match med de tilmeldte virksomheder.

Dialog med virksomheder på messen
På dagen kan du indgå i en dialog på chatten med de virksomheder, du ønsker at snakke med. Du kan ligledes starte et video break-out-room med en virksomhed, hvis du ønsker en mere personlig dialog.

Virksomheder, der finder dig og din profil interessant, kan også vælge at starte en chat med dig, ligesom de kan starte et video break-out-room med dig.

Forbered dig til messen:
Se og hør om akademikere, der har fået job i små og mellemstore virksomheder.

Læs Ballisagers syv gode råd til, hvordan du søger job i små og mellemstore virksomheder.

Eller læs Akademikerkampagnens tips til akademikere om at skabe værdi i små og mellemstore virksomheder.

 

Vi glæder os til at have dig med!